Foreningsnyt

AAVANG JULETRÆER STØTTER TGB

Juleaften er kun 24 dage væk, så det er tid til at tænke på at få købt et juletræ. TeamGym Bellinge og AAVANG JULETRÆER i Brylle har endnu en gang lavet et samarbejde, hvor der er rabat ved køb af deres juletræer i 2021. Der tilfalder 50,00 kr. pr. træ som foreningens medlemmer køber og sidste år lykkedes det os at samle 3.200,00 kr. ind til foreningen.

AAVANG JULETRÆER har lavet en flyer, som bliver uddelt til alle foreningens medlemmer, hvor der er vedhæftet et lille rabatbevis som man blot skal aflevere ved køb. Har du ikke fået en endnu, så kom forbi vores klublokale når dit hold har rytmetræning.

Du finder AAVANG JULETRÆER på Vibækvej 40, 5250 Odense SV (Tæt på Brylle). Anne (TGB Junior Pigerne) og hendes familie står klar hver weekend frem mod jul, hvor der er fæld-selv. Alternativt kan I kigge forbi en hverdag og vælg mellem de mange flotte træer der allerede ligger klar.

You Might Also Like