Foreningsnyt

Generalforsamling 2026

TeamGym Bellinge indkalder hermed til ordinær generalforsamling torsdag den 16. april 2026 kl. 19.00 i mødelokalet på Bellinge Idrætscenter.

Foreningen vil gerne være vært ved det store TG Bellinge Kagebord efter generalforsamlingen.

Tilmelding ikke nødvendigt, men vi håber at du kommer 🙂

Dagsorden:

  1. Valg af dirigent og referent.
  2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år.
  3. Forelæggelse af regnskab for det forløbne år til godkendelse.
  4. Fastsættelse af kontingent.
  5. Forelæggelse af bestyrelsens budgetforslag for det kommende år, til godkendelse.
  6. Behandling af indkomne forslag.
  7. Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer:
    – På valg (Jens-Ole H Poulsen – modtager genvalg)
    – På valg (Camilla Spile – modtager ikke genvalg)
    Bestyrelsen konstituerer sig selv efter generalforsamlingen
  8. Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen:
    – På valg (Pernille Stentoft – modtager ikke genvalg)
    – På valg (Rikke Tolstrup – modtager ikke genvalg)
  9. Valg af revisor og revisorsuppleant.
    – På valg (Leif Kristensen, Ekstern revisor – modtager genvalg)
    – På valg (Cecilie Tinglef, revisorsuppleant – modtager ikke genvalg)
  10. Eventuelt.


BEMÆRK:
Forslag til generalforsamlingen skal være formanden i hænde SENEST 13. april 2026 på mail: or@teamgymbellinge.dk.

Adgang til generalforsamlingen har alle foreningens medlemmer, samt hvem bestyrelsen måtte indbyde.

Stemmeret har alle medlemmer og instruktører, der er fyldt 15 år.
Passive medlemmer skal dog have været medlemmer af klubben i mindst 6 måneder.
Forældre til børn under 15 år kan deltage og stemme på barnets/børnenes vegne.
Hvert medlem kan kun repræsentere én stemme.
Der kan kun stemmes ved personligt fremmøde, og fremmødte kan kun repræsentere 1 stemme.

Ved kontingentrestance bortfalder stemmeretten.

You Might Also Like