Foreningsnyt

Ny sæson 2021-2022 er nu klar

Vi er nu allerede i august 2021, hvilket betyder at en ny sæson i TeamGym Bellinge er klar til præsentation.

Der er forskellige nyheder i denne sæson, men en lang række hold fortsætter uforandret. GymDanmark har lavet en ny konkurrencestruktur for ungdomsrækkerne i år, hvilket betyder lidt for aldersinddeling (specielt for de yngste hold).

TGB præsenterer også et nyt tiltag i form af et opvisnings senior mixhold (17 år +), som vil træne i Bellinge Idrætscenter hver tirsdag og udvalgte fredage i Odense Idrætshal (Springhallen).

Vi skal desværre sige farvel til nogle instruktører, som af forskellige (naturlige) grunde har valgt at afslutte deres virke i foreningen. Der skal lyde en kæmpe stor TAK for jeres indsats gennem de sidste mange år.
Det betyder også at der bliver et par nye ansigter, som vil blive præsenteret når sæsonen starter op i uge 34.

Fælles for alle hold i foreningen, tilbyder vi gratis prøvetræning de første 3 uger på alle hold. Tilmeld dig træningen via en af de holdansvarlige instruktører, så kan du også prøve vores tilbud af.

TeamGym Bellinge satser igen på at skabe tilbud til gymnaster der søger kvalitet i træningerne, via små hold med mange dygtige instruktører til hvert eneste hold i foreningen. Grundstenen er fortsat konkurrencegymnastikken (TeamGym), men der er også en række tilbud til gymnaster der søger andre typer hold. Her er et overblik over vores program for 2021 – 2022:

BEGYNDERHOLD:
TODDLERS (Piger) 3 – 5 år (Opstart 25. august 2021 kl. 17.00)

KONKURRENCEHOLD:
TeamGym NANO ASPIRANT (Piger) 5 – 7 år (Opstart 25. august 2021 kl. 16.45)
TeamGym MICRO TALENT (Piger) 7 – 11 år (Opstart 25. august 2021 kl. 16.45)
TeamGym MINI DS (Piger) 12 – 13 år (Opstart 23. august 2021 kl. 17.30)
TeamGym JUNIOR LIGA & DS (Piger) 14 – 17 år (Opstart 22. august 2021 kl. 17.30)
TeamGym Odense SENIOR MIX (Damer & Herrer) 17 år + (Opstart 23. august 2021 kl. 19.30)

VOKSENHOLD:
iJump (Herrer) 17 år + (Kun spring) (Opstart 30. august 2021 kl.20.00)
iJump (Damer) 17 år + (Kun spring) (Opstart 30. august 2021 kl.20.00)
TGB MIX (Damer & Herrer) 17+ (Opvisningshold) (Opstart 24. august 2021 kl.19.00)

ØVRIGE:
Aerial Silk (alle alderstrin)

You Might Also Like